SMCK
Svebølle Motocross Klub

Vedtægter

Love for Svebølle Motocrossklub

§ 1.
Klubbens navn er Svebølle Motocross Klub (SMCK) med hjemsted i Svebølle, Kalundborg Kommune, og klubben er tilsluttet Danmarks Motor Union (DMU).
Medlemmer, ledere og bestyrelse er pligtige til at følge og overholde lovene for DMU.

§ 2.
Klubbens formål er at igangsætte ungdom med interesse for mekaniske og motorsportsmæssige færdigheder i samarbejde med eksisterende kommunale aktiviteter i relation til ungdomsskoler og klubber m.v. samt arbejde for en bedre forståelse for sporten og det sociale kammeratskab. Alle såvel unge som forældre kan optages som medlemmer.

§ 3.
Vedligeholdelse og forbedring af banen påhviler medlemmerne i den udstrækning det er muligt. Medlemmerne får ved indmeldelsen udleveret klubbens love samt arbejdsregler og er pligtige til at sætte sig ind i disse samt DMU´s sportsreglement som forefindes i klublokalet.
Der må ikke køres uden at en træningsleder er tilstede. Såfremt dette overtrædes kan det medføre udelukkelse af klubben.

§ 4.
Alle klubbens medlemmer er valgbare og stemmeberettigede.

§ 5.
Regnskabsåret løber fra 1. november til 31. oktober.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i november og varsles skriftligt af bestyrelsen senest 14 dage før.

§ 6.
Bestyrelsen fastsætter dagsorden for den ordinære generalforsamling ligesom den fastsætter sin egen forretningsorden. Der føres protokol. Simpel flertals afgørelse er gældende såvel ved ordinære generalforsamlinger som på bestyrelsesmøder.

§ 8.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf de 4 skal være myndige. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§ 9.
2 bestyrelsesmedlemmer er på valg det ene år, og 3 bestyrel-sesmedlemmer det efterfølgende år.

§ 10.
Der vælges 1 revisor og 1 suppleant på den ordinære generalforsamling. Udvalg kan vælges eller nedsættes af bestyrelsen.

§ 11.
Alle afstemninger skal ske skriftligt såfremt et medlem forlanger dette.

§ 12.
Kontingentet fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling efter indstilling af bestyrelsen, dog kan en enig bestyrelse til en hver tid ændre kontingentet.

§ 13.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes skriftligt af bestyrelsen med mindst 8 dages varsel eller hvis mindst halvdelen af medlemmerne skriftligt anmoder herom.

§ 14.
Udmeldelse skal ske skriftligt eller pr. e-mail til klubbens kasser. Kontingentrestance efter 1. marts medfører udelukkelse af medlemskab. Ved genindmeldelse skal restancen betales.

§ 15.
Forslag der stilles på generalforsamlingen kan vedtages straks.

§ 16.
For at afgive stemme på generalforsamlingen er personligt fremmøde nødvendigt. Kun medlemmer medgyldigt medlemskab kan afgive stemme.

§ 17.
Klubbens opløsning kan kun finde sted på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af samtlige medlemmer skal stemme for, hvis ikke indkaldes til en ny, hvor mindst 2/3 af de fremmødte skal stemme for. Hvad der på tidspunktet for opløsningen tilhører klubben anvendes efter bestyrelsens bestemmelse til et almennyttigt formål primært med sigte på ungdomsarbejde.

§ 18.
Klubbens midler indsættes på bank i klubbens navn. Formanden skal have opgivet kontonummer.

§ 19.
Klubben hæfter med hele sin formue for opfyldelse af de i klubben påhvilede gældsforpligtelser.

SMCK.LOVE / 12.01.2009